FAKTA OM DIT CPR-NUMMER Undrer du dig over, hvorfor fodterapeuten beder om dit cpr-nummer eller sundhedskort? DET KORTE SVAR ER, AT DET KRÆVER LOVEN. Det lidt længere svar får du her: 1. Alle autoriserede sundhedspersoner har pligt til at føre journal, heriblandt fodterapeuter. Cpr-nummeret er en af de obligatoriske informationer i journalen. Det står i Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler. 2. Dit cpr-nummer sikrer, at du altid kan identificeres korrekt, og at oplysningerne om dine behandlinger i klinikken altid bliver registreret på dig. Det betyder endvidere, at hvis der opstår et behov for at se dit behandlingsforløb, kan man uden problemer identificere alle de behandlinger, du har fået og se eventuelle bemærkninger. 3. Får du tilskud til fodterapi via sygesikringen, betyder cpr-nummeret, at du via sundhed.dk altid kan se, hvilke fodterapibehandlinger du har fået, og hvad de har kostet. 4. Fodterapeuter bruger udelukkende cpr-nummeret til journalføring i deres eget journalsystem. Desuden har de tavshedspligt og må ikke videregive oplysninger om dig uden dit samtykke. 5. Har du en henvisning, skal du udlevere dit sundhedskort for at få dit tilskud til fodterapi.
Download PDF fil